- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Entré: 100 DKK
- Branch
- Lemvig Bibliotek
- Adresse
-
Skolegade 3
7620 Lemvig
Danmark
Du kender ham måske fra TV, hvor han sammen med Sebastian Klein ræser land og rige rundt for at finde en helt særlig bille, en elg eller ulv i programmet ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr”.
Biologen Morten D.D Hansen har i de senere år været en af de helt store stemmer, når der tales naturbevarelse, biodiversitet og miljø i Danmark.
Nu kan du møde ham på biblioteket, hvor han fortæller om, hvordan vi alle sammen kan være med til at gøre en forskel for planter og dyr i det daglige.
Som en del af DR-programmet ”Giv Os Naturen Tilbage” har han siden 2019 arbejdet på at gøre Danmark vildere, så der bliver plads til flere vilde planter og dyr. Der er blevet udsået frøblandinger, gamle træer er blevet bevaret, der er anlagt insekthoteller og stenbunker, genoprettet vådområder og meget meget mere. Og folk har været så glade!
Til dette foredrag præsenterer Morten D.D. de bedste og mest hjertevarme historier om, hvordan naturen vender tilbage dér, hvor vi bor.