Velkommen - Inlead's test univers

Overblik over funktionalitet i DDF cms.Next Velkommen til Inleads test univers.

Af peter

Generelt 

Velkommen til vores demosite. Her har vi arbejdet med den seneste version af DDF cms.Next. 

Det er vores hensigt at give jer en åben indsigt i hvad system kan levere, i den seneste version. 

Vi prøver også at påpege hvilke mangler af operationel karakter der er i systemet, med anvisning af om/ hvornår dette bliver løst. 

Derudover prøver vi at analysere mangler og forbedrings potentiale 

Dette er work in progress, og systemet bliver løbende opdateret, kom gerne tilbage. 

Vi høre gerne forslag eller kommentarer, skriv gerne til info@inlead.dk, eller ring til Peter på 4075 0500

Design

Vi har arbejdet lidt med det grafiske udtryk ved at ændre på farverne. Således har vi  ændret på den faste baggrundsfarvere i artikler og materiale universet, for at sikre at der kommer lidt mere dynamik i sitets grafiske udtryk. Derudover har vi også ændret den skrifttype som systemet bruger. 

 

Forside

På forsiden har vi samlet en række forskellige funktioner fra CMS'et for at vise de forskellige funktionaliteter. Bl.a.

  • Nyheder fra bibliotekets side, som vises i forskellige grafiske præsentationer
  • En FAQ sektion, hvor i kan tilføje information og besvare de mest stillede spørgsmål (f.eks. ang. overgangen til det nye CMS)
  • Materialekarruseller, som henter materialer direkte fra jeres søgebrønd ved brug af CQL-søgekoder
  • Begivenhedskarruseller som automatisk kan finde jeres begivenheder baseret på filtre som type, tags eller biblioteksfilial

Arrangementer 

Det er muligt at oprette arrangementer som både enkeltstående og gentagne arrangementer. Hertil kan tilføjes alt den information I kender fra det foregående DDB CMS, samt link til billetbooking system. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen synkronisering af begiveheder til billetsystemer eller omvendt.

Nyheder

I kan skrive nyhedsartikler med informationer omkring hvad der sker på biblioteket, præcis ligesom I har gjort tidligere. Her er det muligt at tilknytte alt den information som I vil, f.eks. linke til andre sider på jeres biblioteksside, eller tilføje materialekarruseller, m.v.

Filialer 

I kan oprette alle jeres biblioteksfilialer og tilføje information som kontaktinformation, adresse, og andet information. Åbningstider skal tilføjes manuelt på ugentlig basis, der er en gentag åbningstider funktion der dog har lidt udfordringer 

Undersider

Vi har lavet to eksempler på undersider som I finder under "Digitale tilbud" og "Læseklubber".

  • Digitale tilbud viser hvordan I kan lave en samleside for alle de digitale tilbud jeres bibliotek tilbyder. Her linkes der til eksterne services som brugeren kan tilgå
  • Læseklubber viser hvordan I kan lave underside-universer på bibliotekshjemmesiden. Her bliver brugeren introduceret til Læseklubber, og kan klikke sig igennem universet for at finde mere information og tilmelde sig en læseklub i deres eget nabolag (Bemærk: Kontaktformular er ikke aktiv)
    • Der tilføjes materialekarruseller som henter materialer direkte fra brønden og viser brugeren. Dette kan bruges til at promovere ugens læseklubmateriale eller lignende

Søgning

  • Der benyttes nye API'er fra FBI kaldet Simple search og Advanced search, disse fungere anderledes end i jeres gamle systemet.
  • I simple search er det er ikke muligt at ændre / booste  rankering mv.  Søgeresultatet kan ikke sorteres og resultat rankeringen er baseret på en recommender funktionalitet, der viser variable resultater alt efter søgehistorik og andre parametre.  Der er adgang til alle facetter der udstilles via brønden og brugerne tilbydes direkte adgang til 6 facetter i resultatlisten
  • Avanceret search giver mulighed for at brugerne kan benytte boolske operatorer og specificere hvilke felter der skal søges i. Der er en fin funktionalitet der udstiller CQL søgningen og det er muligt at linke til søgning. Der benyttes ikke recommender og derved vil resultatet blive det samme for alle. Det er ikke muligt at sortere resultat og der opereres kun med 3 facetter i søgeresultat listen. 
  • I Resultatlisten benyttes værkvisning hvor materialetypernes tilgængelighed vises med farvekoder.  Der vises cover, titel og forfatter (årstal) i listen. Tilgængelige facetter er afhængig af søgemetode. 
  • Postvisning vises tilgængelige materiale typer, cover, reserverings muligheder og opstilling ved klik. Der skal klikkes på materiale type for at brugerne får udstillet reserverings/ låne muligheder og opstilling variere efter valgt materialetype. Postvisningen udstiller også navigerbare emneord, samt angivelse af skøn eller fag litteratur. Via accordion er det muligt at tilgå oversigt over alle inkarnationer af materialetyper og detaljer.

Min side

Når brugeren er logget ind på bibliotekets hjemmeside, så kan de bl.a. få adgang til deres profil og "Min side"-universet. Her kan de bl.a. 

  • Se et overblik over deres bruger status
  • Se deres aktive lån, reserveringer, og gebyrer der skal betales
  • Redigere deres oplysninger, hvordan de vil modtage notifikationer fra biblioteket, samt vælge hvilket biblioteksfilial de vil reservere materialer til
  • På brugerprofil kan de også se status for lån hos eReolen
  • Se deres huskelister med gemte materialer

Når brugeren er logget ind, har de også mulighed for at reservere materialer direkte når de søger og klikker sig ind på en materialevisningsside.